Produktionsstrategier i bronzealderens flinthåndværk
Fra mesterlære til klamphuggeri i en teknologisk brydningstid
 

-- et forskningsprojekt finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

Bevillingshaver:

Arkæolog, Ph.D. Berit Valentin Eriksen
Moesgaard Museum, DK-8270 Højbjerg
Email: farkbve[at]hum.au.dk


 

Projektets formål og baggrund
Materialegrundlag
Metoder og analyser
Perspektiver og forventede resultater
Arbejdsplan
Litteratur

Projektets formål og baggrund

Igennem adskillige hundrede tusinde år var flint det vigtigste råmateriale til fremstilling af redskaber, og betydningen af selv de mest simple afslag i studiet af menneskets ældste forhistorie kan vanskeligt overdrives. I tidens løb træder flinthåndværket mere og mere i baggrunden, men i de tidlige metalførende kulturer har redskaber af flint endnu haft særdeles stor betydning i dagligdagen. Sandsynligvis er det først, da man begynder at udnytte den hjemlige myremalm til fremstilling af jern, at flinten helt mister sin betydning.

Formålet med dette forskningsprojekt er med udgangspunkt i en udførlig dokumentation af den flintteknologiske udvikling i tidsrummet 1500-500 f.Kr. at analysere flinthåndværkets betydning i en teknologisk brydningstid og diskutere teknologiens rolle i den generelle samfundsudvikling i forhistorisk tid. Projektet bygger på en kontekstuel analyse af et specialiseret håndværk der er i konstant forandring, både i teknologisk henseende og i forhold til den betydning produkterne (flintredskaberne) har for det omgivende samfund. Analyserne vil dermed være et både vigtigt og nødvendigt supplement til de gængse metal- og keramikstudier af fundmaterialet.

Tidligt i yngre stenalder vinder kobberet indpas i mange europæiske redskabskulturer og i løbet af senneolitisk tid introduceres metalteknologien også i Danmark. Her, hvor der ikke er primære forekomster af kobber og tin, holder flinthåndværket relativt længe stand, og spørgsmålet er derfor, hvorledes de sidste par tusinde år forløber for dette uddøende håndværk, inden den nye metalteknologi får endeligt overtaget?

I senneolitikum dominerer flinten endnu i redskabsinventarerne, men metallet vinder frem, og i et forsøg på at imødegå den uafvendelige deroute svinger flintmestrene sig op til en sidste kraftanstrengelse med produktion af prestigegenstande (ofte kopier af kobber eller bronze dolke, økser, segle eller endog sværd) karakteriseret af en ypperlig flinthugningsteknik. I løbet af ældre bronzealder begynder nedturen. Der fremstilles nu ikke længere prestigegenstande i flint, men mange dagligdags redskaber er af høj kvalitet og vidner om en fortsat tilstedeværelse af et specialiseret flinthåndværk. Med tiden bliver det formforråd, der produceres af specialister dog betydeligt indskrænket, og den anvendte flinthugningsteknik bliver mere og mere forsimplet. I yngre bronzealder er flintgenstandene tilsyneladende frataget enhver betydning som positiv statusmarkør, og deres tilstedeværelse synes reduceret til ren funktion.

En udførlig analyse af den teknologiske proces og de kulturelt betingede overvejelser, der ligger til grund for fremstillingen af disse flintgenstande, statussymbolerne såvel som de simple brugsredskaber, vil være af stor betydning for vores forståelse af grundlæggende samfundsøkonomiske forhold i det pågældende tidsrum.

Materialegrundlag

Projektet tager udgangspunkt i en systematisk, primær bearbejdning og analyse af flintmaterialet fra et antal bopladsfund fra bronzealderen. Projektet var oprindeligt tænkt som treårigt. Bevillingen fra Statens Humanistiske Forskningsråd dækker imidlertid kun to års forskning, hvilket har medført en ny afgrænsning af projektet med mere snævert formulerede problemstillinger. Den oprindeligt påtænkte inddragelse af et antal senneolitiske fund er således indtil videre udeladt. Et realistisk mål vil være at analysere 4-5 fundinventarer udvalgt blandt følgende lokaliteter:

Ældre bronzealder:

Brunde, Lindebjerg, Mellemholm, Røjle Mose, Torslev, Vadgård

Yngre bronzealder:

Bjerre 7, Fragtrup, Kirkebjerget

Hertil kommer Bjerre 1, 2, 3 og 6 (alle fra ældre bronzealder) som allerede er bearbejdede (Eriksen 2001, in prep). Flintmateriale fra andre veldokumenterede fundlokaliteter fra det pågældende tidsrum (incl. senneolitikum) vil blive inddraget i analyserne i det omfang tiden tillader det. Undersøgelserne vil desuden omfatte komparative råmaterialestudier af fundmaterialet fra flintminerne ved Bjerre, Hov, Skovbakken, osv. Materialet fra de nævnte lokaliteter er venligst stillet til rådighed for nærmere undersøgelse af henholdsvis Nationalmuseet og de ansvarlige lokalmuseer.

Metoder og analyser

I mange år var studiet af flintoldsager begrænset til en typologisk analyse af redskabernes form og en vurdering af deres kronologiske udsagnsværdi. I dag ved vi, at den teknologisk og kulturelt betingede proces, som den enkelte flintknold udsættes for fra den bliver samlet op til den kastes bort, på mange måder er lige så karakteristisk for forskellige kulturelle traditioner, som den typologiske udvikling i redskabsinventarerne (Eriksen 2000).

I de moderne flintanalyser drejer det sig derfor ikke alene om at læse de informationer, som hver enkelt flintgenstand kan give, men i særdeleshed også om at analysere den kontekst, som de indgår i. Undersøgelserne af fundmaterialet vil foruden en klassisk typologisk-morfologisk analyse først og fremmest omfatte sammensætning af flintinventarerne og teknologiske studier med henblik på en dynamisk rekonstruktion af grundproduktionen. Denne rekonstruktion omfatter en karakteristik af det operative skema (dvs. de beslutningsprocesser der karakteriserer redskabsproduktionen i hvert enkelt inventar), den teknologiske profil (dvs. den reduktionsteknik, -metode og -strategi der er blevet fulgt), inventarernes kompleksitet og komplethed, den teknologiske kunnen, samt graden af specialisering i redskabsproduktionen. Til den kontekstuelle analyse hører et udvidet begrebsapparat, som dels er baseret på analyser af palæolitiske og mesolitiske flintinventarer, dels har inspiration i socialantropologiske analyser af teknologiens rolle i den generelle samfundsudvikling (Eriksen 2000; Lemonnier 1992).

Da sammensætning af flint er en relativt tidskrævende metode, vil indsatsen blive begrænset til veldokumenterede inventarer, som muliggør supplerende spredningsanalyser af hvordan affald og færdige redskaber fordeler sig indenfor bopladsen. Sammenholdt med oplysninger om det øvrige inventar (dvs. primært keramikken) vil man herigennem kunne diskutere bosættelsesdynamiske aspekter mht. varighed og omfang af forskellige bosættelsesfaser samt en eventuel funktionsmæssig opdeling af bopladsområdet.

Endelig vil analyserne i videst mulige omfang blive suppleret med proveniensbestemmelse af de anvendte flintsorter. Formålet med disse undersøgelser er at belyse forholdet mellem råmaterialeadgang og teknologisk strategi, herunder at se på om der kan iagttages specifikke sammenhænge mellem redskabstyper og valg af råmateriale, og sidst, men ikke mindst, at se på om, eller i hvilket omfang, der foreligger mulig import såvel som eksport af ‘højkvalitets’ flintsorter fra/til fjerntliggende områder.

Perspektiver og forventede resultater

Studier af den teknologiske udvikling i de tidlige metalførende kulturer har hidtil i høj grad fokuseret på typologiske analyser af fladehuggede flintredskaber (Lomborg 1959, 1973) eller metalteknologiske analyser af kobber- og bronzeredskaber (Vandkilde 1996). Også keramikken har været undersøgt, hvorimod bopladsflinten ofte er blevet ignoreret som fundgruppe på grund af materialets postulerede ringe kronologiske udsagnsværdi. Et meget omfattende kildemateriale og mange værdifulde oplysninger er herved blevet overset. Af tilsvarende studier kan der således kun refereres til enkelte svenske (Apel 2001; Högberg 2001; Knarrström 2000) og hollandske (Gijn & Niekus 2001) arbejder, samt til ansøgerens indledende studier af Bjerre materialet (Eriksen 2001, in prep). Disse studier viser imidlertid samstemmende, at der findes et stort uudnyttet potentiale i det pågældende materiale.

Det skal desuden understreges, at der er stigende international interesse for emnet. Ansøgeren arbejder således på at etablere et internationalt netværk med fokus på "studier af flintteknologi hos metalførende kulturer".

Dateringspotentiale:
De indledende undersøgelser har sandsynliggjort, at en grundig analyse vil resultere i påvisning af en sikker kronologisk signifikans af specifikke teknologiske og typologiske elementer. Dette synes at gælde for både redskabsinventar og afslagsmateriale. En sikker dokumentation heraf vil have stor praktisk betydning i bebyggelsesarkæologisk henseende, idet flint ofte er det eneste man finder ved overfladerekognoscering.

Bosættelsesdynamik:
De indledende undersøgelser har samstemmende vist, at der er et stort potentiale for studier af de forhistoriske beboeres adfærd på den enkelte boplads via refitting af flintinventaret samt tilhørende spredningsanalyser.

Håndværksmæssig specialisering:
De indledende undersøgelser har ligeledes vist, at der i nogle ældre bronzealder inventarer er tydelige vidnesbyrd om teknologisk specialisering med markante individuelle forskelle i den håndværksmæssige kunnen. Her ventes undersøgelser af materialet fra yngre bronzealder at resultere i et mindre nuanceret billede, hvor enkelte individer ikke markerer sig så tydeligt. Dog vil der nok også her kunne påvises et vist mål af specialiseret produktion, f.eks. af kraftige seglflækker.

Råmaterialeøkonomi:
De neolitiske flintminer med tilhørende værkstedspladser er velkendte (Becker 1980, 1993), men også i ældre bronzealder har man kendt til de nærliggende flintminer. Man har tilsyneladende ikke fremgravet eller brudt ny flint, men derimod udnyttet råmateriale efterladt af de tidligere neolitiske flinthuggere. Desuden findes enkelte importerede flintredskaber af fremmed oprindelse. En geologisk proveniensanalyse suppleret med en gennemgang af museernes samlinger af flint fra de nordjyske flintminer vil kunne afklare om den importerede flint er af regional eller mere ‘eksotisk’ oprindelse.

Regionalisering:
Hele det pågældende tidsrum er karakteriseret af en markant regionalitet i det arkæologiske materiale. Resultaterne af de indledende analyser af Bjerre materialet må derfor ses i en større tidsmæssig og geografisk sammenhæng (dvs. som minimum må de kontrolleres mod et repræsentativt udsnit af samtidige vestdanske lokaliteter), for at se om de teknologiske traditioner i flinthåndværket afspejler en tilsvarende regionalitet. Med udgangspunkt i de typologiske analyser af fladehuggede flintredskaber (Lomborg 1959, 1973) forventes en markant regionalitet at karakterisere materialet fra periodens ældre del (senneolitikum – ældre bronzealder), for yngre bronzealders vedkommende forventes derimod et mere ensartet billede med færre regionale forskelle.

Arbejdsplan

Projektets udgangspunkt er dels en systematisk, primær bearbejdning og analyse af flintmaterialet fra et antal danske bopladser fra senneolitikum og bronzealder, dels en komparativ litteraturbaseret undersøgelse af tilsvarende nordeuropæiske fundinventarer, suppleret med en gennemgang af relevant socialantropologisk, teoretisk og metodisk litteratur om teknologiens rolle i den generelle samfundsudvikling. 

Litteratur

Apel, J. 2001. Daggers, Knowledge & Power. The Social aspects of Flint-Dagger Technology in Scandinavia 2350-1500 cal BC. Coast to coast Book 3. Uppsala, Uppsala University.

Becker, C.J. 1980. Katalog der Feuerstein/Hornstein-Bergwerke in Dänemark. I: G. Weisgerber (red.), 5000 Jahre Feuersteinbergbau. Die Suche nach dem Stahl der Steinzeit. Veröffentlichungen aus dem Deutschen Bergbau-Museum Bochum, Nr. 77. Bochum, Deutsches Bergbau-Museum.

Becker, C.J. 1993. Flintminer og flintdistribution ved Limfjorden. I: J. Lund & J. Ringtved (red.), Kort- og Råstofstudier omkring Limfjorden. Limfjordsprojektet, Rapport nr. 6. Århus, Sekretariatet for Limfjordsprojektet.

Eriksen, B.V. (red.) 2000. Flintstudier – en håndbog i systematiske analyser af flintinventarer. Århus, Aarhus Universitetsforlag.

Eriksen, B.V. 2001. Sickle manufacture in Bronze Age Denmark – puzzling flints from Bjerre. Indlæg på "Symposium on Fitting rocks. The Big Puzzle revisited", XIVth Congress of the U.I.S.P.P. in Liège, September 2001.

Eriksen, B.V. in prep. Early Bronze Age Flintworking at Bjerre, Thy.

Gijn, A. van & M.J.L.Th. Niekus 2001. Bronze Age Settlement Flint from the Netherlands: the Cinderella of Lithic Research. W.H. Metz, B.L. van Beck & H. Steegstra (red.), Patina. Essays presented to Jay Jordan Butler on the occasion of his 80th birthday. Groningen/Amsterdam.

Högberg, A. 2001. Öresundsförbindelsen. Flinta under yngre bronsålder och äldre järnålder. Malmö, Malmö Kulturmiljö.

Knarrström, B. 2000. Flinta i sydvästra Skåne. En diakron studie av råmaterial, produktion och funktion med fokus på boplatsteknologi och metalltida flintutnyttjande. Acta Archaeologica Lundensia Series in 8°, No. 33. Stockholm.

Lemonnier, P. 1992. Elements for an Anthropology of Technology. Ann Arbor: Museum of Anthropology.

Lomborg, E. 1959. Fladehuggede flintredskaber i gravfund fra ældre bronzealder. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie.

Lomborg, E. 1973. Die Flintdolche Dänemarks. Nordiske Fortidsminder, Serie B1. København: Det kgl. nordiske Oldskriftselskab.

Vandkilde, H. 1996. From Stone to Bronze. The Metalwork of the Late Neolithic and Earliest Bronze Age in Denmark. Århus/Højbjerg, Jysk Arkæologisk Selskab.

 Back